KNUDSEN KØLING A/S

Siden 1961 har Knudsen Køling A/S designet og produceret køle-/frostmøbler til detailhandlen i Danmark og en række andre lande.

Knudsen Køling har i år investeret i ny avanceret produktionsteknologi, således at virksomheden til stadighed kan imødekomme de visionære ønsker fra såvel arkitekter, etableringskonsulenter samt supermarkedskæderne. Knudsen Kølings sortiment byder på traditionelle køle-/ frostmøbler, topmoderne installationer til mejeritorve og grønttorve, walk-in-rooms og komplette løsninger til delikatesseafsnit. Som et ekstra plus er vi i stand til at tilpasse vores møbler efter kundernes behov og ønsker.

Med Knudsen Køling som leverandør og sparringspartner baserer du din investering på dokumenterede processer, og over 50 års erfaring, indsigt og viden om køl.

Knudsen Kølings køle-/frostmøbler bliver kontrolleret og testet på vores eget testcenter, hvorefter resultaterne verificeres og CE certificeres. Desuden overvåger vi konstant en stor del af de køle-/frostmøbler, der er sat i drift. Både for at blive bedre til at vurdere, hvordan designet kan optimeres. Og for at udnytte data og viden til at producere stadig mere pålideligt og omkostningseffektivt.

Knudsen Køling har et bredt produktprogram med køle/frost møbler, der hver især egner sig til bestemte forhold og krav. Klik på den kategori, du vil vide mere om.